SAYAGYI U BA KHIN

1899-1971

Den følgende artikel er et uddrag fra The Sayagyi U Ba Khin Journal af Vipassana Research Institute.

Sayagyi U Ba Khin blev født i Rangoon, Burmas hovedstad, den 6. marts 1899. Han var den yngste af to børn fra beskedne kår fra arbejderdistriktet. I skolen viste han sig at være en begavet elev, med en bemærkelsesværdig evne til at kunne huske sine lektioner. Blandt andet lærte han sin engelske grammatikbog udenad fra ende til anden. I 1917 bestod han den afsluttende gymnasieeksamen og vandt en guldmedalje samt et college-stipendium. På grund af en presset økonomisk familiesituation var han nødt til at afbryde sin formelle uddannelse for at begynde at tjene penge. Hans første job var hos en burmesisk avis kaldet The Sun, men efter nogen tid begyndte han at arbejde som regnskabsassistent på kontoret for Burmas finandepardemantet. I 1937, da Burma blev adskilt fra Indien, blev han udnævnt til kontorschef.

Det var den 1. januar 1937, at Sayagyi prøvede meditation for første gang. En elev af Saya Thetgyi - en velhavende landmand og meditationsmester - besøgte U Ba Khin og forklarede anapana meditation for ham. Da Sayagyi prøvede det, oplevede han god koncentration, hvilket imponerede ham så meget, at han besluttede at gennemføre et hel kursus. En uge senere ansøgte han om ti dages orlov og rejste til Saya Thetgyis meditationscenter. Samme nat modtog U Ba Khin og en anden burmesisk elev, som var en discipel af Ledi Sayadaw, anapana instruktioner fra Saya Thetgyi. De to elever gjorde hurtigt fremskridt og lærte sig Vipassana dagen efter. Sayagyi gjorde gode fremskridt under deres første 10-dages kursus og fortsatte sit praksis under hyppige besøg på hans meditationscenter og under samtaler med Saya Thetgyi, hver gang han var i Rangoon.

Sayagyis statstjeneste fortsatte i yderligere seksogtyve år. Han blev departemantschef den 4. januar 1948, den dag Burma opnåede uafhængighed. I de næste to årtier var han ansat i forskellige stillinger i regeringen, det meste af tiden med to eller flere stillinger, hver modsvarede departementschef. På et tidspunkt fungerede han som leder af tre separate departementer samtidigt i tre år og ved en anden lejlighed leder af fire departemanter i omkring et år. Da han blev udnævnt til formand for Statens Landbrugsmarkedsføringsråd i 1956, tildelte den burmesiske regering ham titlen Thray Sithu, en høj ærestitel. Kun de sidste fire år af Sayagyis liv var udelukkende viet til undervisning i meditation. Resten af tiden kombinerede han sine evner i meditation med sit engagement i statstjeneste.

1950 grundlagde han Vipassana Association of the Accountant General's Office, hvor lægfolk, hovedsagelig ansatte på dette kontor, kunne lære Vipassana meditation. I 1952 blev International Meditation Center (IMC) åbnet i Rangoon, to miles nord for den berømte Shwedagon-pagode. Her havde mange burmesiske og udenlandske elever det held at modtage undervisning i Dhamma fra Sayagyi.

Sayagyi var aktiv i planlægningen af det sjette buddhistiske rådsforsamling kendt som Chattha Sangayana (sjette recitation), som blev afholdt i 1954-56 i Rangoon. Sayagyi var medstifter og medlem i 1950 af de to organisationer, som senere blev slået sammen til Union of Burma Buddha Sasana Council (UBSC), den vigtigste planlægningsorganisation for den store rådsforsamling. U Ba Khin fungerede som et udøvende medlem af UBSC og som formand for komiteen for patipatti (meditationspraksis) og som æresrevisor for rådet. Det var et omfattende byggeprogram spredt over 170 tønder land for at bygge boliger, spisesale og køkkener, et hospital, bibliotek, museum, fire herberger og administrative bygninger. Omdrejningspunktet for hele virksomheden var Maha Pasanaguha (den store hule), en massiv hal, hvor cirka fem tusinde munke fra Burma, Sri Lanka, Thailand, Indien, Cambodja og Laos samledes for at recitere, korrigere, redigere og genudgive den buddhistiske skrift Tipitaka. Munkene, der arbejdede i grupper, forberedte Pali-teksterne til udgivelse og sammenlignede de burmesiske, srilankanske, thailandske og cambodjanske udgaver og den romerske udgave af Pali Text Society i London. De rettede og godkendte tekster blev reciteret i Den Store Hule. Ti til femten tusinde lægmænd og -kvinder kom for at lytte til munkenes recitationer. Sayagyi forblev aktiv hos UBSC i forskellige roller indtil 1967. På denne måde kombinerede han sit ansvar og sine talenter som lægmand og embedsmand med sin stærke intention om at udbrede Buddhas lære. Ud over den fremtrædende offentlige tjeneste, fortsatte han med at undervise i Vipassana regelmæssigt på sit center. Sayagyi trak sig endelig tilbage fra sin enestående karriere i statstjenesten i 1967. Fra det tidspunkt, til sin død i januar 1971, blev han på IMC og underviste i Vipassana.

På grund af sine meget krævende regeringsopgaver var Sayagyi kun i stand til at undervise et lille antal elever. Mange af hans burmesiske elever var bekendte gennem hans regeringsarbejde. Mange indiske elever blev introduceret af Goenkaji. Nogle af de vesterlændinge, der kom til den sjette rådsforsamling, blev henvist til Sayagyi for at få undervisning i meditation, da der på det tidspunkt ikke var nogen anden lærer i Vipassana, der talte flydende engelsk. Sayagyis elever fra udlandet var små i antal, men forskellige, inklusive førende vestlige buddhister, akademikere og medlemmer af det diplomatiske samfund i Rangoon. Fra tid til anden blev Sayagyi inviteret til at tale et udenlandsk publikum i Burma om emnet Dhamma. Disse foredrag blev udgivet i hæfteform og omfattede Hvad Buddhisme er og De virkelige værdier af sand buddhistisk meditation.

Goenkaji var i Indien og holdt et kursus, da nyheden om hans lærers død nåede ham. Han sendte et telegram tilbage til IMC, som indeholdt et berømt Pali-vers:

Aniccā vata saṅkhārā,
uppadavaya-dhamino.
Uppajjitva nirujjhanti,
tesam vupasamo sukho.

Den engelske oversættelse af dette vers er:

Forgængelige er i sandhed alle sammensatte ting,
opstår og forgår af natur.
Hvis de opstår og tilintetgøres,
bringer deres udryddelse lykke.

Et år senere, i en hyldest til sin lærer, skrev Goenkaji: "Selv efter hans død for et år siden, når jeg ser kursernes fortsatte succes, bliver jeg mere og mere overbevist om, at det er hans mettā, der giver mig al inspirationen og styrke til at hjælpe så mange mennesker... Det er klart, at Dhammas kraft er umådelig. Sayagyis forhåbninger er ved at blive opfyldt. Buddhas lære, omhyggeligt bevaret i alle disse århundreder, bliver stadig praktiseret, hvilket bringer resultater her og nu."

Yderligere information om Sayagyi U Ba Khin kan findes her Pariyatti