Værdien i generøsitet

Ifølge traditionen med ren Dhamma er donationer den eneste kilde til finansiering af kurser og centre i Vipassana-meditation. Der er ingen afgifter eller omkostninger for at deltage på et kursus, og hverken meditationslærerne eller de styrelsemedlemmer, der driver centrene, modtager nogen betaling for deres service. Helsigten med at udbrede Dhamma er på den måde helt rent, fri for enhver kommercialisme.

Pali-ordet Dāna kan oversættes som donation eller som generøsitet. Det er en af de ti Parāmis eller mentale kvaliteter. At give donationer (dāna) udvikler ens egenskaber af generøsitet og uselviskhed.

Dāna er handlingen at give; at give på en særlig måde. Som Goenkaji siger: "Det gode for alle, alles velfærd bør være intentionen". De, der har fået noget ud af Vipassana-meditation, kan donere med denne intention for at hjælpe andre med at komme ud af begær, modvilje og uvidenhed.

Goenkaji talte også om Dhamma Dāna:

Når man udvikler sig på Dhammas vej, udvikler man forskellige pāramis - egenskaber, som hjælper en til at krydse livets og dødens hav. Når disse pāramier er opfyldt, bliver det let at nå det endelige mål.

Dāna er en meget vigtig pāramī. Og ifølge den Oplystes ord er Dhamma dāna den største af alle.

Hvorfor er det den største? Lad os forstå hvorfor. Ifølge den universelle lov vil det frø, vi sår, give frugter, mange frugter og hver frugt vil indeholde den samme type af frø. Hvis vi giver mad som dāna, så vil frugten være, at vi vil få tilstrækkeligt med mad i vores nuværende liv og fremtidige liv.

Ifølge den samme universelle lov, uanset hvilken type af dāna du giver, vil du få den type frugt i fremtiden i en større mængde. Når du giver Dhamma dāna, er frugten, du vil få, en større mængde Dhamma.

Som et resultat bliver man stærkere og stærkere i Dhamma, hvilket hjælper en til at nå det endelige mål. Det er derfor, den Oplyste sagde, at "Dhamma dāna er den største dāna."


Donere til centre eller kurser

Et Dhamma-center etableres ikke kun til gavn for de nuværende elever. Hvis det styres korrekt vil det fortsætte med at tjene mennesker i generationer, måske i århundreder.

Vipassana-elever kan donere ved at gå til hjemmesiden for et hvilket som helst center for yderligere information.


Internationale projekter

Der er flere Vipassana-organisationer, der gavner centre og elever over hele verden:

International Vipassana Technology Association - IVTA giver introduktionsinformation, kursusoversigter, kursusansøgninger online via dhamma.org's hjemmesider og app'er og anden teknisk støtte til centre over hele verden

Vipassana Research Institute - VRI tilbyder et stort omfang af Dhamma-relaterede artikler og bøger, uddannelse, andre onlineressourcer og IT støtte til centre i Indien og Asien

Vipassana Community Foundation - VCF er en non-profit-enhed, der accepterer donationer for at give tilskud og kapacitetsopbyggende investeringer til nye og eksisterende centre verden over . Det er skattefritaget i USA.


Donationer i dit testamente: velgørende legater

En anden måde at donere på er at give et legat til Dhamma center i dit testamente. Normalt vil der være et eller flere Vipassana-centre i din region. Det korrekte juridiske format for legater varierer mellem stater og lande. For at finde ud af den bedste måde at give et legat på i dit testamente, skal du kontakte kassereren eller sekretæren for den/de relevante organisation(er).